mandag den 22. oktober 2012

På opfordring...

Vil jeg nu se, at få lidt gang i bloggen igen. Jeg er endelig (med 5-6 års forsinkelse, vil nogen nok mene) kommet på Facebook, og halløjsa, hvor er det nemt og hurtigt. Så nemt, at bloggeriet blev lagt lidt til side.

Men fik jeg en sød besked, fra en fast læser, om t det ville være SÅ ærgeligt at nedlægge den.

Så her er jeg, selvom det vel er lidt over en måned siden sidste.

I mellemtiden har de tre yngste haft fødselsdag, Lærke fejrede sin i børnehaven, efter eget ønske.
Hun bad ligeledes om at få et pandekagehus med, så det fik hun. Ikke et øje var tørt...






Så kom Lucas' fødselsdag, han ville holde skrækfest for drengen i klassen.
Vi startede nogle dage før, med at bage totalt klamme fingre. (Opskrift og fremgangsmåde kan ses i utallige varianter rundt om på nettet)
De blev så mega klamme, at han næsten ikke turde smage.




Skrækfesten var en kæmpe succes, alt var lukket af med sorte sække, det ar både hyggeligt og uhyggeligt på en gang.










Og i går var det så Linus' tur... Den lille bandit.
To år.
De er gået så hurtigt, og samtidig har de været ufattelig hårde.
Nu lysner det snart, det er tydeligt nemmere jo ældre han bliver.

Vi havde en skøn dag, med lagkage, gaver og en tur i hundeskoven.











torsdag den 30. august 2012

Orden i sagerne...

I går fik jeg ordnet det meste af køkkenskabet, og fyldt alle de nye bøtter op, hver og en.
Må. Ha. Flere...




Smider også lige et billede af de smukke blomster fra manden og den MEGA fede lysestage...








Weekenden står i byggeriets tegn.
Lærkes væg skal laves færdig og forhåbentlig kan døren komme i.

Hun er på kant med Linus konstant, han driller, roder og piller heeeele tiden, og Lucas, ja, han syntes bare hun er en irriterende lillesøster.
Så hun har bare SÅ meget brug for at kunne være i fred for sine dåååååmme brødre. -:)

Vi skal passe et vennepars piger fra lørdag til søndag også, og søndag formiddag skal jeg til frisør og måske et smut forbi IKEA på hjemvejen og hamstre flere bøtter...


Skal sgu se, om de måske har en dims, der kan låse lågen til ovnen, får pip af, at Linus åbner den hele tiden, er skide bange for at han kommer slemt til skade en dag.

Møgunge...

onsdag den 29. august 2012

"Nogen" er blevet ældre...

I går havde MorDanmark fødselsdag...

36 er man blevet.

Lærke var enormt skuffet over at der ikke skulle komme nogen børn til min fødselsdag, og da jeg fortalte, at vi heller ikke skulle have lagkage, ville forargelsen ingen ende tage...


Lærke; så er det jo ikke rigtig fødselsdag, hvor laver du ikke lagkage?
Mor; øhm, fordi jeg ikke er sååååå glad for lagkage (løgn, men det harmonerer ikke med seriøs kur.)
Lærke; men det er heeeelt forkert!
Mor; ja, men mor er altså blevet så tyk, så det går ikke med alt det kage.
Lærke; hvorfor er du blevet for tyk?
Mor; tja, jeg har nok spist for meget kage.
Lærke; jamen, hvorfor har du det?
Mor; øhhhh, ja, fordi det jo smager godt.
Lærke; sagde du ikke lige, at du ikke kunne li' lagkage?!


Godt så...

Moster, Arne og olde kom forbi og spiste med.

I stedet for kage, lavede jeg et frugtmonster, fik inspiration for længe siden på Slyngebarn.
Henrik hjalp med at skære ud og Lucas hjalp med at spise det overskydende undervejs -:)

Monsteret blev rigtig sjovt,og Lærke glemte hurtigt sin skuffelse over den manglende lagkage (som hun i øvrigt ikke kan fordrage...)




Bunden blev skåret af melonen og den blev udhulet med sådan en melon-kugle-ting, det klarede Henrik.

Så blev der skåret mund og øjne, ørerne er lavet af det bund der blev skåret væk, lavede hul i melonen til at stikke ørerne ned i, men tandstikker kunne sikkert have gjort det.
Frugten er, udover melonkuglerne, jordbær, vindruer og nektariner.

Jeg troede vi skulle leve af frugt de næste tre dage.
Men nej, der var intet tilbage, da først den havde været på bordet, og børnene bagefter havde fyldt små zip lock poser med frugt til skole og børnehave.

Fantastisk alternativ til kage.


Jeg fik herlige gaver, jeg har ingen billeder endnu, men af mor og Benny fik jeg penge, af Henrik blomster og to sæt guldøreringe, af moster, Arne og olderne fik jeg i massevis af bøtter til mit køkkenskab, noget jeg har ønsket mig længe, nogle smykketænger og en fantatisk og kæmpestor lysestage til et "kirkelys".


Deeeejlig dag!

tirsdag den 28. august 2012

Hjemme igen...

Sikke en vidunderlig Prag-tur vi har haft.
(Min iPad har ikke 3G og man kan ikke bruge iPhone som hot spot via wifi, derfor ingen bloggeri mens vi var der.)

Det har været gennemført fantastisk, bare os to. Vi har gået kilometer efter kilometer med hinanden i hånden.


Spist skønne middage, nydt udsigten, været på sejltur og ja, det burde alle småbørnsforældre unde sig selv en gang hver eller hver andet år.




Det var gået forrygende herhjemme, med ungerne. Vi fik søde og sjove SMS'er dagligt, om hvor dejligt de havde det, og hvor søde og nemme de var.
Allerede lørdag lød SMS'en at børnene var så søde, at det gjorde de gerne en anden gang, også mere end tre overnatninger.

Vi besluttede mens vi var der, at næste tur skal gå til New York. Ingen af os har været der, og det er en kæmpe drøm. Det skal så være med 4 eller 5 overnatninger i stedet for 3 som denne gang, når nu turen er så lang.


Det er ikke sikkert vi har råd allerede om et år, men så om halvandet eller to år. Forventningens glæde hiver allerede i mig...-;)








Flyveturen taler vi overhovedet ikke om...
For det var IKKE mig der tudede af angst da flyede lettede fra Kastrup...



Meeeen, på hjemturen var der ingen tårer.
Jeg er så skide bange når den letter og lander, men under selve turen hjem, mens vi bare fløj ligeud, da sov jeg, så helt galt var det ikke, og stadig, det skal ikke have lov til at hindre vores fremtidige rejser...









onsdag den 22. august 2012

En sær drøm...

Forleden nat vågnede jeg med et sæt.

Jeg drømte, meget livagtigt, at jeg kiggede ned højt oppe fra, og fik et sus i maven, fordi der var så langt ned.


Jeg får det sådan, hvis jeg ser noget i fjernsynet der er filmet i den der særlige vinkel, så man får følelsen af selv at være der, f.eks. Faldskærmsudspring, eller når man følger nogen der arbejder højt oppe i el master, på broer osv.


Nå, men i drømmen fik jeg det her sus, kiggede mig omkring og opdagede at jeg sad i et fly og kiggede gennem et vindue i gulvet (altså, det gav enormt meget mening i drømmen 'ing....-:))


Så var det jeg vågnede, og brugte den næste halve time på at tænke.
Jeg har fløjet en eneste gang i mit liv, jeg var 9-10 år, det var til Bornholm og tog 29 minutter. Jeg husker ferien, men intet fra selve flyveturen.


I morgen formiddag damper vi jo af. Det er så første gang siden at jeg skal flyve.
Den nat jeg vågnede af drømmen fik jeg sådan en sær tanke... Tænk nu hvis jeg er bange for at flyve... Det kan jeg jo for fanden ikke vide, når jeg ikke rigtig har prøvet det...

Inden jeg atter faldt i søvn, enedes jeg med mig selv om, at uanset om set viser jeg at jeg skulle blive bange, så er det fandme bare ærgeligt, for jeg GLÆDER mig så vildt til denne her tur, og har sørme da også tænkt mig at flyve rundt i verden frem i tiden...

Indtil den nat, var det slet ikke kommet til mig, at jeg måske ikke syntes det er top fedt at flyve... Meeeen mon ikke det går...

Lærke var SÅ stille, da hun kom hjem fra børnehave i dag.

38,5 og meget slatten.

Hvor typisk er det lige...


Lykkeligvis er Arne jo ikke på arbejde, så han kommer allerede 7.45 i morgen, og er ved hende. (Det var først meningen de skulle komme i morgen eftermiddag, når børnene skulle hentes).

Øv, bøv... Håber det bare er en hurtig, lille virus.

Det er så tiltrængt med den "ferie" her...
Når savnet nærmer sig, vil jeg kigge lidt på dette billede, taget for to uger siden, hvor Linus havde fået fat i en tube gul maling fra krea værelset, ædt lidt af det, og smurte ræddi meget på sit tøj og resten af malingen..................ja, læg mærke til frisuren, lidt hen ad det pis-gule...





Så vil jeg kigge på billedet, og NYDE freden...-;)

tirsdag den 21. august 2012

"Tusser" og rejsefeber...

Her til aften fik Lærke lov til at låne min computer for at sidde og se lidt Oline på DR, inden sengetid. Hun bruger altid høretelefoner.

Da sengetiden nærmer sig går jeg ud i gangen, hun kan ikke høre mig og er dybt optaget.


Jeg må kvæle latteren og piske ind for at hente telefonen så jeg kan tage et billede inden hun opdager mig...




Hun har simpelthen taget en sort stofkasse på hovedet og glemt at fjerne den, fordi Oline var for spændende. -:)

Da jeg lidt senere tager hende med ud i køkkenet og op på køkkenvinduet for at få børstet tænder, må jeg igen hente telfonen og tænde for kameraet.


Denne gang fnes jeg dog knap så meget.








Man kan da ikke sige andet, end at hun er mere end grundig i sine kunstneriske udfoldelser -:)


Først fik hun lige en røffel...
Det er slut med selv at have kuglepenne og tusser, hvis hun ikke kan nøjes med at bruge papiret.


På svaret om hvorfor, kom dog en så lang og fin forklaring, at jeg egentlig bare måtte smile lidt og forevige hende.

Hun ville da bare gerne have lige så flotte "tatoverninger" som far har fået...


(Men truslen om at hun, hvis hun gør det så massivt igen - så kun kan have farveblyanter, den står sgu ved magt...)



Rejsefeber...


Om to dage, på torsdag, rejser vi på forlænget kæresteweekend.

Vi kan lige nå af afleverer alle unger om morgenen, og så derefter drøne til lufthavnen. Kl. 11.40 flyver vi til Prag, hvor vi skal være indtil søndag eftermiddag.

Vi skal bo på luksus hotel i gåafstand fra centrum.

Som jeg dog glæder mig, ja, det gør vi sgu begge to. Det er vel ca. 4 måneder siden vi bookede den, det føltes så langt de i fremtiden, men nu er det sørme snart nu...


Tænk, tre nætter, kun os to, hygge, traveture, gode middage og afslapning.
Det bliver totalt fantastisk.


Louise skal være hos sin aflastningsfamilie, moster og Arne kommer herhjem torsdag, og er hos de tre andre.


Det er SÅ tiltrængt, og vi er bare så heldige, at have familie der godt gider.

Det kan KUN gå for langsomt med at blive torsdag...

mandag den 20. august 2012

Gladiolus...

De her står på mit spisebord;








Jeg eeeeeelsker de store, prangende gladiolus og bliver i så skønt humør af de mange betagende farver.

I går formiddag var jeg "alene" med alle fire, ikke rigtig alene, men manden og jeg lavede en fræk aftale, da Linus vågnede, alt for frisk, 5.20, og nægtede at sove videre.
Henrik stod op, jeg sov videre, mod at han kunne tage en lur senere.

Jeg sov tre skønne timer mere end resten af hytten, mens Henrik og herrerne hyggede.

Så var det hans tur til en lur.

Og lige pludselig havde de bare drevet mig heeeelt ude i hampen, de unger der.

Tror det var en sammenblanding af flere ting, helt sikket den hæslige varme, som jeg slet, slet ikke trives i, at mens. var arriveret dagen før og altid giver et ekstra boost til diverse følelsesudladninger, at Linus driver rovdrift på mig (og stortset kub mig) råber, skriger og er "på" mig heeeele tiden.

At Lucas og Lærke skændtes konstant, og hvis de ikke gjorde det, så kaldte de på mig.

Hele tiden.

Og Louise, hun lider endnu mere i varmen end jeg, og sad bare der og var helt færdig.

Og så tudede jeg.

Det er ikke kønt at indrømme, men pludselig blev jeg bare overmandet af denne her håbløsheds følelse, af, at ligegyldigt hvad jeg gjorde, så var jeg bare hele tiden tre skridt bagefter.

Jeg er bestemt ikke den depressive eller negative type, så jeg blev nok selv lidt overvældet over, at tårerne bare sprøjtede ud med jævne mellemrum.

Det er første gang nogensinde det er sket for mig, at jeg i den grad følte mig utilstrækkelig. Det er sgu nok meget sundt at prøve, men jeg håber fandme jeg slipper for flere af sådanne ture.

Henrik stod prompte op, overtog frokosten, fik lagt Linus ind og sove til middag bagefter, og da han vågnede fra luren, tog han Lucas, Lærke og Linus med på tur og lod Louise og mor slappe heeeelt af.

De var væk 2 1/2 time, havde været ved havnen i Karrebæksminde og æde is, været hos fiskemanden og købe frisk fars til fiskefrikadeller og også handlet de manglende ting ind på vej hjem.

På vej hjem kørte de så forbi denne her pluk selv mark med blomster.
Man skærer dem af man ønsker, og lægger så pengene i en lille bøtte.

Derfor endte dagen faktisk rigtig skønt, jeg fik glade børn med hjem, havde fået tid til at lade lidt op, fik de smukkeste blomster og sidst, men ikke mindst, kom Moster og Arne forbi for at hente deres bil, der har stået hos os i weekenden, fordi de har været på krotur. De blev og spiste, men kørte hurtigt hjem igen, de var ret trætte.

Så sådan endte en frygtelig formiddag, med en rigtig skøn eftermiddag/aften.